Velkommen til Lærkereden
Her vil jeg vise mine fysiske rammer og fortælle lidt om dagligdagen her hos mig.
Ankomst
Det første I møder indenfor min hoveddør, er mit store tæppe hvor man kan tage sko og jakke af. Der er en plads til sko og en knage til deres jakke, i en højde børnene kan nå.
Derudover har jeg en bænk med 5 kasser i - denne er til 2 sæt ekstra tøj samt hue, vanter, sommerhat og hvad der ellers er behov for.
Legeværelset og opholdsstue
På legeværelset leger vi med lego, legemad, dukker, biler og andet. Derudover har jeg en madras, hvor vi læser bøger, synger eller tager en krammer. Her sover de børn, der er sover lur inde også.
I min opholdsstue har jeg en god stor plads, hvor vi holder samling, laver gymnastik, synger og danser. Derudover hygger vi en gang imellem med lidt "Popsi og Krelle", "Cocomelon", "Mickeys Klubhus" eller andet.
Køkken
I køkkenet må de børn der kan gå og stå gerne trække deres stol hen og være med til det, jeg laver deroppe. Det kan være, at vi undersøger, hvad der sker, når man blander gær, mel og væske. Eller hvordan grøntsager smager rå, kogt, stegt eller blendet. De er ligeså med til at dække bord samt tage af. Derudover lærer vi naturligvis god håndhygiejne.
Ved spisebordet spiser vi naturligvis, men det er også her, vi laver en masse sjove kreative projekter. Jeg er kreativ men finder også inspiration på pinterest eller "Kriblekongen" på facebook.
Gang og badeværelse
I mit bryggers nede ad gangen opholder min hund sig, når børnene er vågne. Børnene er velkommen til at hilse på Kalle, hvis de har lyst.
På badeværelset har jeg et stort puslebord med skuffer. Her er der plads til børnenes medbragte bleer, creme eller andet, der skal bruges her. Herude har jeg også både potte og ekstra bræt til de børn, der er interesseret i at prøve det.
Udearealer
Her har jeg nogle super fine områder. Jeg har en lang indkørsel, her kan vi trygt cykle, løbe og gå inden for den store låge. Her kan vi også lege med vand, kridt, sæbebobler og lign. Jeg er en dobbeltgarage til børnenes barnevogne. Der herinde de sover lur. Endvidere har jeg en super fin have med en lille overskuelig sandkasse med rum til opbevaring af sand-legesager.
Derudover har jeg rutsjebane, vippe, vandlegetøj og et bassin til bolde. Jeg har også et legehus, hvor der står et bord med skamler - her kan vi godt finde på at spise på de varmere dage. Ved siden af har jeg en parkering af scootere, cykel og en gå-vogn. I min have har jeg også forskellige bærbuske, et æbletræ og tomater, dem må de meget gerne spise af. Jeg har også et bålsted, som vi kan finde på at bruge, hvis der er flere voksne til stede.
På tur
Jeg har en klapvogn til 2 børn, som jeg bruger når vi går en tur. De andre børn holder i en snor på siden af vogen. På de ture får vi nogle skønne snakke om det vi ser. Derudover kan vi finde på at tage ned og handle et par ting i et supermaked eller købe gaver eller krea-ting i legekæden.
Jeg har også købt mig en dejlig ladcykel, som vi tager i brug når vi skal på en længere tur. Det kan være når vi er til arragagementer i kirken, hos mine kollegaer, legeplads eller på bibleoteket.
Legestue
Jeg har 2 kollegaer som vi holder legestue med 1 gang om måneden pt. Vi skiftes til at holde det hjemme hos os selv. Vi mødes om morgenen hos den af os der holder det. Børnene bliver afleveret og hentet som de plejer og har deres barnevogn/madres og pusleting med. Det er en super hyggelig dag, hvor vi er sammen alle sammen og det er rigtigt godt for børnene at blive tilvendet flere børn og voksne inden børnhavestart. Derudover kan vi lave flere ting, da vi er flere hænder.
Vi arbejder på at få en fast legestue et andet sted, som vil give os endnu større mulighed for udfoldelser og akvititeter.